Gode råd er der nok af
Vores bygger på indsigt
Hvis du overvejer at bygge et nyt hus, kan du få mange gode råd med på vejen. Fra familie, venner og kolleger. Måske også fra andre, der har bygget nyt.
I HusCompagniet har vi bygget enfamiliehuse i over 50 år. Vi bygger på indsigt og viden fra alle de familier, vi har hjulpet trygt i hus. Det er fundamentet i vores rådgivning.
Her kan du læse lidt mere om, hvad du kan forvente, når du bygger med os.
Din byggegrund får besøg
Vi besøger altid din byggegrund. For selvom vi kan se meget på kort og i lokalplaner, er det vigtigt for os at opleve det sted, du og din familie skal bo. Vi ser bl.a. på arkitekturen i kvarteret, beplantning, veje og stier og vurderer eventuelle støjkilder. Vi ser også på sokkelkote i forhold til terrænet og de andre huse på vejen. Og sidst, men ikke mindst, ser vi på, hvordan vi sikrer optimale tilkørselsforhold.
I HusCompagniet udarbejder vi en samlet anbefaling af husets form og placering til dig.
Et personligt og skræddersyet hus
I HusCompagniet tegner vi dit hus helt fra bunden. Sammen med dig gennemgår vi de små dagligdagssituationer, som har så stor betydning for husets funktionalitet og brug.
Skal der f.eks. være plads til at lave mad og lektier i køkkenet på samme tid? Så tænker vi det ind i indretningen fra start. Sammen med jer.
Alle familier er forskellige. Hos HusCompagniet afspejler din families unikke rutiner de anbefalinger, vi kommer med - både til planløsning og materialevalg.
Fleksibilitet er vigtig
Afhængig af hvor du er i livet, kan behovet for ruminddeling i dit hus ændre sig. Et multirum kan blive til et ekstra børneværelse, eller måske kan et kontor på sigt blive til et walk-in med direkte adgang fra soveværelset.
Fleksibilitet i indretningen er vigtig. I HusCompagniet hjælper vi dig med at tænke det ind fra starten.
Spring ud, når foråret gør det
Hvis to solstråler er nok til at få hele familien ud på terrassen, så ved du, at husets primære uderum fungerer, som det skal. En vigtig detalje, der ofte overses ved moderne nybyggeri.
En overdækket terrasse er dejlig, når den danske sommer er lidt regnfuld. Dobbeltdøre og skydedøre udvider køkkenalrummet i sommermånederne. En indbygget biopejs i en ydervæg skaber hygge, og en læmur skærmer for vinden på morgenterrassen.
I HusCompagniet rådgiver vi vores dig om boligens skiftende funktionalitet gennem årstiderne. Og vi tager højde for samspillet mellem inde- og uderum.
Materialer kan gøre en forskel
Når vi beregner klimaaftrykket på de huse, vi bygger, kan vi se, at valget af mursten gør en forskel.
I HusCompagniet har vi mange CO2-reducerede mursten du kan vælge imellem, og de har et særligt mærke i vores showroom, så du let kan vælge dem til.
Vores kunders bedste råd
Det er altid en fornøjelse for os at besøge vores kunder, og se det hus, vi har bygget til dem, når de er kommet helt på plads.
Vi elsker også at spørge dem om, hvad der er deres bedste råd til kommende nybyggere.
Kundetilfreds betyder alt for os
Med mere end 28.500 afleverede enfamiliehuse har vi godt styr på processen, kvaliteten og detaljerne. På Trustpilot har over 6.400 tilfredse nybyggere givet os en samlet score på 4,9 ud af 5 mulige. Det giver os en førsteplads i branchen.
Det er vi stolte af. For kundetilfredshed betyder alt for os. Udover Trustpilot beder vi alle vores kunder om at vurdere os to gange, mens de bygger med os. Det resultat giver os i første halvår 2024 en Net Promoter Score® på 64.66.
Det er vi også meget stolte af. Og hvis vi sammenligner os med andre brancher, er det et rigtig godt resultat. Den danske bilbranches gennemsnit er i 2023 på NPS® 41 og dagligvarerbranchen på NPS® 20.
*Kilde: Loyaltygroup International: Danske NPS® Benchmark Baseret på brancheindex 2023