Produktnyheder i HusCompagniet
Her giver vi dig overblikket over nye, spændende produkter, du kan vælge til dit kommende drømmehus. Du kan selvfølgelig se og mærke alle produkterne i vores showrooms landet over.
GREENER-mursten fra Randers Tegl
GREENER-mursten fra Randers Tegl er produceret udelukkende med elektricitet fra vindmøller og biogas. Det betyder, at miljøpåvirkningen halveres – uden at gå på kompromis med alle de tekniske kvaliteter, der kendetegner moderne mursten.
Biogas er i modsætning til fossilt brændstof CO2-neutralt. Den CO2, der udledes ved afbrænding af biogas, modsvares af den mængde CO2, som planterne optog fra atmosfæren, da de voksede. Det betyder, at miljøet belastes med væsentligt mindre CO2.
GREENER fås i mange varianter.
LESS – en CO2-reduceret mursten
LESS er Egernsund Wienerbergers serie af CO2-reducerede mursten. Murstenene i serien er dematerialiseret, hvilket betyder, at der er fjernet materiale fra den enkelte mursten.
På den måde er mængden af råvarer reduceret gennem perforering, ligesom behovet for brænding og tørring er reduceret.
Samtidig mindsker det transportbelastningen og gør murstenene lettere at håndtere ude på byggepladsen. Udover et markant lavere CO2-aftryk produceres alle LESS-mursten med 100 procent biogas.
LESS fås i mange varianter.
Skru op for hyggen med ny biopejs fra Decoflame
Decoflame har lanceret en ny biopejs med navnet Espoo. Espoo er en innovativ bioethanolbrænder, der kombinerer avancerede funktioner med flot design. Et påfyldningssystem med en elektronisk pumpe giver en mere præcis og drypfri påfyldningsproces. Samtidig er der en indbygget sensor, som registrerer temperaturen på brænderen, og som forhindrer genopfyldning, hvis tanken er varm eller i brug.
Med en pejs, der anvender bioethanol kan du minimere unødig belastning af miljøet sammenlignet med en traditionel pejs.
Espoo fås i to forskellige gulvmodeller – enkelt stålben på bundplade eller tre træben – samt en lofthængt model med teleskopstang.
Se mere her
Få en unik facade med skærmtegl
Skærmtegl fra V. Meyer er opbygget af ler og ler-muld, og med sin gennemfarvning får din facade et helt unikt udtryk.
Læs mere her
Få en vedligeholdelsesfri træfacade
Thermowood er træ, der er behandlet med vanddamp og meget høj varme, og som derfor nemt kan klare sig 20 år uden vedligeholdelse. Samtidig kan det være med til at bidrage med varme og variation i udtrykket på dit nye hus.
Læs mere her
Troldtekt baseret på FUTURECEM
Troldtekt akustikplader baseret på FUTURECEM har et reduceret CO2-aftryk i forhold til Troldtekt baseret på traditionel cement.
FUTURECEM udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller. På den måde kan en stor del af de brændte klinker i cementen erstattes. Resultatet er cement med et ca. 30 procent lavere CO2-aftryk end Troldtekt baseret på grå og hvid cement.
Læs mere her
Grace - Svanemærkede gulve fra Tarkett
Grace er et Svanemærket trægulv med et ekstra slidstærkt patenteret laksystem og en ny, ultramat silkeblød overflade.
Gulvene er Svanemærket, fordi de opfylder de strenge krav til sundheds- og miljøfarlige stoffer, og har en høj andel af fornybart materiale samt eminent slidstyrke.
Desuden har gulvene en Cradle to Cradle Silver bæredygtighedscertificering, og gulvene er PEFC-certificeret for bæredygtigt skovbrug.
ExtraMatt laksystemet giver det naturlige look, som vi kender fra olierede trægulve kombineret med de næsten vedligeholdelsesfrie egenskaber, som man forbinder med lakerede trægulve.
Grace-gulvene fås i mange varianter.
Byg nyt hus med spændende materialer
Når du bygger et nyt hus med HusCompagniet, er der masser af spændende materialer at vælge imellem - både inde og ude. Vi har altid fokus på at udvælge gode, flotte, innovative og CO2-reducerede materialer til vores materialevalg, som vil være med til at sikre, at dit nybyggede hus står knivskarpt, har lave udgifter til drift og holder i mange, mange år. Det er blot nogle af de mange fordele, der er ved at bygge nyt. Derudover har du mulighed for at få skræddersyet dit nye drømmehus præcis, som du gerne vil have det. Vi tegner alle huse fra bunden med udgangspunkt i den enkelte kundes ønsker, og der er intet, der er låst i standarder. Med et nyt hus fra HusCompagniet får du din helt egen, individuelle og personlige indretning.