HusCompagniet

”Du starter ikke fra bunden, men i stedet får du mulighed for at koncentrere dig om at styrke og udvide vores position. For den rette er det virkelig en spændende mulighed."  - Afdelingsdirektør Peter Hausted, som du vil referere til.

 

Velkommen til HusCompagniet

I Kolding er vi omkring 40 engagerede kolleger, der hjælper kunder trygt i hus, når vi tegner, sælger og bygger alt fra klassiske parcelhuse til store palæer.

Som salgschef får du personaleansvaret for et salgsteam, der i dag rummer 8 byggerådgivere med meget forskellige baggrunde og indgange til byggebranchen. Vi hjælper privatkunder med at realisere deres byggedrømme, og vi følger dem helt til dørs: fra plantegning til ejendommen står indflytningsklar.

 

Du står for salgsdriften

Som salgschef bliver din kerneopgave at styrke og udvide vores position gennem ledelse, salg og udvikling. Du coacher og vejleder vores byggerådgivere, så de når deres budgetter og mål. Og du deltager samtidig aktivt i salgsarbejdet, hvor du får mulighed for at få føling med markedstendenser og kundebehov.

Du får derfor et spændende arbejdsområde, hvor du: 

  • står for udviklingen og rekrutteringen af nye kolleger til afdelingen
  • udvikler og motiverer byggerådgiverne i dit team
  • udarbejder bemandingsplaner og sikrer, at salgsmaterialet og priser er opdateret
  • løbende sparrer med afdelingsdirektøren og andre salgschefer. 

Udover din kerneopgave i driften vil du være med til at præge vores strategier og forretningsudvikling om fx placeringen af udstillingshuse eller markedsføring. 

HusCompagniet kan være svært at flytte væk fra, for du kan se frem til: 

  • stor fleksibilitet og frihed under ansvar
  • yderst attraktiv lønpakke i branchen
  • sundhedssikring og god pensionsordning

 

Salgschef med et kommercielt perspektiv

Du er en erfaren salgsleder, der både er drevet af at inspirere og motivere dine kolleger til at nå nye højder i salget. Vi forestiller os, at du har erfaring inden for byggebranchen, men det er bestemt ikke et krav, for vi lægger større vægt på din personlighed og erfaring inden for salg og ledelse.

Vi ser gerne, at du: 

  • er sælger i dit DNA, der både er motiveret af personlig og teammæssig succes inden for salget
  • er en empatisk leder, der er drevet af at udvikle kompetencer og samtidig er løsningsorienteret, imødekommende og god til at opbygge relationer
  • har en god kommerciel forståelse, og du ved, hvordan du navigerer i og maksimerer salgspotentialet gennem forskellige salgskanaler, herunder sociale medier. 

 

Skal vi tage en snak? 

Så send dit CV og din ansøgning til os via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/572rc3

– gerne snarest muligt. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsdirektør Peter Hausted på mail pha@huscompagniet.dk eller telefon 51 25 52 68.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om os

HusCompagniet bygger hvert år et stort antal huse sammen med vores kunder, og vi er med hele vejen – i rådgivning, projektering og byggeri.  Vores kunders hjem bliver bygget på et fundament af 50 års erfaring.

Vi har lokale kontorer med showrooms, udstillingsbyer forskellige udstillingshuse i hele Danmark.

Vi har dygtige, lokale byggerådgivere på alle vores kontorer, der hjælper familier med at forvandle deres boligdrøm til drømmebolig. Vi hjælper også familier med at bygge drømmeboligen i Sverige, og med investorer udvikler vi skønne rækkehusområder til udlejning. Du bliver en del af et motiveret team, der sætter barren højt og har et godt sammenhold.