HusCompagniet

 

Hos HusCompagniet får du en central stilling, hvor du er med til at skabe varig værdi for vores kunder. Vi bygger drømmehuse over hele Danmark, og vi kan garantere dig en spændende stilling, hvor du dagligt navigerer mellem mange forskellige interessenter.

 

Velkommen til HusCompagniet

Hos HusCompagniet er et hus ikke bare et hus. Det er en livsinvestering. Vi tegner og bygger individuelt tilpassede drømmehuse, som opfylder vores kunders ønsker. Og det går godt. Og vi er i dag Nordens største husbygger.

 

Du leder hele processen

Som byggeleder får du det overordnede ansvar for byggeprojekterne fra første spadestik til aflevering af projektet. Størstedelen af din tid bruger du ude på byggepladserne, hvor du er byggeleder for ca. 10-15 byggesager og ca. 30-40 håndværkere på én gang. Du fører tilsyn med byggeriet, og det indebærer, at du:

  • udarbejder tidsplaner
  • afholder byggemøder og løbende er i dialog med både kunder, leverandører og håndværkere om projektets forløb, materialeleverancer og koordinering af arbejdskraft
  • følger op på tidsplanerne og reviderer efter behov
  • er ansvarlig for projektets økonomi og sikrer optimal udnyttelse af byggeressourcer for at undgå spild af både tid, materialer og arbejdskraft
  • sikrer aflevering af projektet til rette tid og kvalitet

 

Kolleger med faglig stolthed og et godt sammenhold

Du indgår i et dygtigt team i vores afdeling i Ringsted og du vil primært have byggeprojekter på Sydsjælland. Hver byggeleder har ansvaret for egne byggeprojekter, men teamet sparrer og hjælper hinanden med de daglige udfordringer. Vi har en faglig stolthed og et helt specielt sammenhold. For os er holdpræstationen nemlig det vigtige i en travl hverdag.

 

Byggeleder med gennemslagskraft

I løbet af en arbejdsdag er du i kontakt med både leverandører, kunder og håndværkere etc., og derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og kan navigere mellem mange forskellige aktører med forskellige interesser. Du har evnen til at planlægge, gennemføre og afslutte opgaver, og du kan bevare overblikket over de forskellige projekter. 

 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en håndværksmæssig baggrund, eventuelt med en overbygning som bygningskonstruktør
  • er fortrolig med IT på brugerniveau
  • har kørekort

Til gengæld tilbyder vi naturligvis en attraktiv løn, arbejdsbeklædning, egen firmabil, computer/IPad og firmatelefon.

 

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/uctu72

Vi håber, at du kan starte hurtigt muligt, men venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teknisk chef Jan Friis på tlf. 23 89 65 50.

 

Om os

HusCompagniet bygger hvert år et stort antal huse sammen med vores kunder, og vi er med hele vejen – i rådgivning, projektering og byggeri. Vores kunders hjem bliver bygget på et fundament af 50 års erfaring. Vi har lokale kontorer med showrooms, udstillingsbyer forskellige udstillingshuse i hele Danmark. Vi har dygtige, lokale byggerådgivere på alle vores kontorer, der hjælper familier med at forvandle deres boligdrøm til drømmebolig. Vi hjælper også familier med at bygge drømmeboligen i Sverige, og med investorer udvikler vi skønne rækkehusområder til udlejning. Du bliver en del af et motiveret team, der sætter barren højt og har et godt sammenhold.