Her får man en anderledes og spændende planløsning. Med to meget store børneværelser og badeværelse i husets ene ende, er mulighed for plads og privatliv til teenagers.
Det tredje værelse fungerer fint som kontor eller gæsteværelse. Det store åbne køkken/alrum med u-køkken giver mulighed for det helt store spisebord. Her er både hyggelig alkove og praktisk depotrum. Stuen ligger i forbindelse med alrummet, men afskærmet af dobbeltdør, der giver god opdeling og hygge til rummet. Voksenafdelingen rummer soveværelse med åbent walk-in og badeværelse.
Både i bryggers og entreén er der god plads til opbevaring og teknik.