En anderledes indretning, hvor entréen er kombineret med bryggerset, hvorfra der er adgang til den integrerede garage. Ligeledes er der fra entréen adgang til soveværelset med tilhørende walk-in og stort badeværelse med dobbeltbrus, som således kan bruges af eksempelvis gæster, uden at de skal igennem soveværelset.
I midten af huset finder vi dets hjerte, der består af den sammenhængende stue og køkken/alrum, hvor køkkenet er indrettet med masser af bordplads og rummelighed, så der er rum til kulinariske udfoldelser.
Fra køkken/alrummet er der adgang til to gode værelser, depot og badeværelse samt udgang til husets praktiske udhus, der er opført i samme stil og materialer som resten af boligen, hvilket sikrer en lang række udnyttelsesmuligheder.