Huset er det populære vinkelhus i T-form med en overdækket terrasse placeret foran stuen og med direkte adgang fra både køkken/alrummet og stue.
I entréen er der en garderobe-niche, med en muret væg af facadesten som en ekstra detalje. I køkken/alrummet finder man det populære skjulte depot gemt bag en skabslåge og på væggen bag kogepladen er der sorte glaserede fliser. Mellem køkken/alrum og stuen er der en dobbelt glasdør i New Yorker stil og i stuen er der en sansebænk med et panoramavindue.
Boligen er opført som en moderne parcel uden udhæng og med lige gavle i mursten og sorte vedligeholdsfrie Cedralplanker.
Køkken/alrum, overdækket terrasse og stuen er sydvestvendt med udsigt ud over åbne marker. Huset er muret med lyse blødstrøgne mursten med sort tegltag, sorte arkitekttagrender, sorte skotrender og sorte alu vinduer og døre fra Rationel. Huset opvarmes med fjernvarmebaseret gulvvarme.