Her er lagt vægt på moderne, lækre og stilrene valg, plads til hygge, fuld udnyttelse af dagslyset, gulvvarme overalt, filt på væggene, troldtekt, væghængte toiletter og et minimum af vedligehold.
Villaen er opført som et lavenergihus med valmtag, zink tagrender og 3-lags energiruder.
Indretning: Indgang med klinker og en virkelig god rumfornemmelse med højt til loftet. Baggang med håndvask, vaskefaciliteter og udgang. Tre gode værelser med indbyggede skabe og eget badeværelse med bruseniche. Lækkert, rummeligt og tværgående køkken/alrum med skrålofter og skjult depot/viktualierum med et ekstra godt overblik. Separat stue med dobbelt glasdør til
alrummet. Der er udgang til den sydvendte terrasse fra både alrum og stue. Forældreafdeling med soveværelse og skabsvæg samt eget badeværelse med bruseniche.