Klassisk parcel har gennem 40 år været danskernes foretrukne arkitektur - og intet tyder på, at det vil ændre sig foreløbigt. Stilen er kendetegnet ved det store flotte tagstenstag, der er udført med udhæng, der praktisk beskytter murværk, døre og vinduer, men som også får huset til at se større ud.
Taget vil typisk være sort eller rødt, mens facadens mursten varierer i farverne hvid, grå, gylden, gul, rød og brun i flere nuancer. Den klassiske parcel ses også altid med minimum én stor og god terrasse og med enten carport eller garage til familiens bil eller biler.