Økonomifasen:
Få styr på husets økonomiske fundament
Drømmer I om at bygge nyt hus vil første skridt være at få klarlagt jeres økonomi. Hvor meget er I villige til at købe hus for og hvor meget ønsker I at sidde for i husleje hver måned? Det samlede budget kan have stor indflydelse på jeres byggeplaner. Hvad må huset koste? Og hvad kan I få for pengene? Første skridt er at få klarlagt, hvad I kan og vil bygge for, og det kan I gøre på to måder:
Spørg i banken
Få jeres bankrådgiver til at lave et budget til jer, inden I taler med et byggefirma. Ved samme lejlighed kan han eller hun rådgive jer om, hvordan I skal finansiere huset, når det er bygget – og eventuelt i byggefasen. I banken får I typisk beregnet et maksimum-beløb som I kan handle hus for. Og hvis I bygger nyt, i stedet for at købe et gammelt hus, vil det beløb typisk være lidt større.
Spørg hos byggefirmaet
I kan også begynde hos et byggefirma. Få os til at lave et husbudget til jer, og få så efterfølgende det godkendt i banken. Indhent gerne tilbud fra flere forskellige byggefirmaer, så I har noget at sammenligne med. Og bed byggefirmaerne om at inkludere alle omkostninger i budgettet, så der ikke kommer grimme overraskelser senere i forløbet.
Hus og grund i ét
Vi tilbyder jer hus og grund i én aftale på en lang række udstykninger i hele landet. Det betyder at I ved nøjagtigt hvad jeres samlede pris er – lige fra starten, og alt inklusive. Det betyder også, at I får sikkerhed for, at byggegrunden er byggeklar og på alle måder velfungerende, samt at huset kan tilpasses grunden uden yderligere omkostninger.
“Den pris vi aftalte holdt hele vejen. Uden overraskelser"
Ann-Lie og Kent Glinvad, Aalborg SV