Klimakrav 2025
– alt det, du skal vide som kommende nybygger
Den 1. juli 2025 trådte nye klimakrav i kraft. For byggeri af enfamiliehuse betyder det en ny grænseværdi for klimapåvirkning (LCA) på 6,7 kg CO2-ækv./m2/år. Her kan du læse, hvad det betyder for dig.
I HusCompagniet byder vi klimakravene velkommen, da vi støtter op om alle tiltag, der bidrager til en mere ansvarlig og fremtidsorienteret udvikling i byggebranchen.
Vi regner, mens vi tegner – helt bogstaveligt
Vi har forberedt os længe på at arbejde med de nye klimakrav og har udviklet et unikt værktøj sammen med vores egne eksperter. Det gør os i stand til tidligt i designprocessen at sikre, at husets LCA lever op til den gældende grænseværdi. Det betyder altså, at vi regner, mens vi tegner, fordi vores tegnestue løbende estimerer husets LCA, mens de tegner det – og den indsigt deler vi med dig.
Som bygherre kan du derfor forvente en tæt dialog og rådgivning om eventuelle justeringer - f.eks. i materialevalg, energikilder eller plantegning.
Ofte stillede spørgsmål om klimakravene blandt kommende nybyggere
.
.
Vi følger LCA tæt
Hos HusCompagniet indsamler vi løbende LCA-data på alle vores huse. Vi vurderer blandt andet, om husene ligger i lavemissionsklassen (under 5,4 kg CO₂-ækv./m²/år), og om de opfylder de forventede fremtidige klimakrav.
Hvilke tiltag har HusCompagniet lavet for at være klar til de nye klimakrav?
- Vi tilbyder et stort udvalg af nye CO2-reducerede materialer, se de nyeste eksempler her.
- Vi arbejder målrettet på at reducere CO2 i den måde, vi bygger huse på. Som en del af klimakravene, gældende pr. 1. juli, holder vi løbende øje med energiforbrug og affald i byggeprocessen.
- Vi har uddannet os inden for området ved at indsamle CO2-data fra vores leverandører og sætte dette i system.
- Vi har fokus på at finde nye leverandører, der tilbyder cirkulære materialer.
- Vi vælger materialer fra leverandører, der kan levere specifikke EPD’er på deres produkter, som er mere præcise og velegnede til LCA-beregninger.
- Vi innoverer sammen med vores leverandører. Senest har vi indgået en eksklusiv aftale med Xella om en CO2-reduceret porebeton til bl.a. vægelementer.
Vi har et af Danmarks stærkeste LCA-teams
Vi har arbejdet med klimaberegninger siden 2019, og siden lovkravet om klimaberegninger på alle nye huse trådte i kraft den 1. januar 2023, har alle vores kunders huse fået en klimaberegning. Her kan du møde vores eksperter, som laver LCA-beregningen på dit hus.
Mød vores eksperter
Elisabeth Heimdal Wærsted
Elisabeth Heimdal Wærsted er HusCompagniets bæredygtighedsansvarlig og er en del af Forretningsudvikling. Hun er ekspert i cirkulær økonomi og bæredygtighed. Hun har en ph.d. fra DTU i designforskning, hvorfra hun også er uddannet civilingeniør i Design og Innovation.
Laila Aagren Christens
Laila Aagren Christensen er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet med energiberegninger og energioptimering i en lang årrække. Senest har hun efteruddannet sig på klimaområdet med relevante kurser omkring Klimaberegninger/LCA-beregninger.
Mads Hannibal Kampmann
Mads Hannibal Kampmann er uddannet bygningskonstruktør fra VIA i Aarhus, hvor han sideløbende med studiet har arbejdet meget med LCA-beregninger. I HusCompagniet arbejder han bl.a. med mulighederne for at reducere CO₂-aftrykket på forskellige konstruktionsløsninger.
Anders Møller Madsen
Anders Møller Madsen er uddannet energiteknolog fra Dania i Hadsten, og har i flere år arbejdet som energikonsulent med primær fokus på energimærker, trykprøvning og termografering og dertil bygningsundersøgelser.
I HusCompagniet er hans primære arbejdsområder LCA beregninger og energi
Anette Tukjær Haderup
Anette Tukjær Haderup er uddannet bygningskonstruktør og er certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri. Anette har tidligere bl.a. arbejdet med projektering og bæredygtige materialevalg og arbejder nu med LCA-beregninger med særligt fokus på klimadata fra vores leverandører.
Mathias Galschiøt Meyer
Mathias Galschiøt Meyer er uddannet energiteknolog fra UCL og har i flere år arbejdet med energiberegninger samt energioptimeringer af huse. Han har senest efteruddannet sig på klimaområdet med relevante kurser inden for LCA-beregninger.
Katrine Marie Sloth Svendsen
Katrine Marie Sloth Svendsen er uddannet energiteknolog fra UCL. Katrine har tidligere arbejdet meget med energirammer og varmepumper, og i HusCompagniet arbejder hun nu primært med LCA-beregninger og energi på både B2B-, B2C- og Formium-projekter.
Vil du vide mere eller har du spørgsmål?
Vores byggerådgivere og eksperter er klar med rådgivning og indsigt. Du kan som altid helt uforpligtigende ringe, maile eller booke et møde med os. Find din lokale afdeling her.